logo.png
 

Skovbegravelse - et naturligt valg

I 2008 blev begravelsesloven ændret, sådan at det er muligt at blive begravet i naturen.

Skovbegravelse er ikke noget nyt i den forstand. I resten af europa har det i mange år været muligt at blive begravet i skoven.

I 2014 åbnede den første skovbegravelsesplads i Danmark - Kohaveskoven i Odense.

I 2018 indviede Skovbegravelse den første skovbegravelsesplads i privatejet skov, Stensballegaard Skov ved Horsens, som begravelsesplads.

En skovbegravelse er et naturligt valg for naturelskeren og de mennesker, der ønsker et alternativ til kirkegården. Ved en skovbegravelse bliver urnen nedsat i jorden for foden af et træ.

Da begravelsespladsen ikke er indviet jord, som på en traditionel kirkegård, er det et fuldstændigt neutralt område. En urneplads i skoven kan derfor vælges af alle - uanset baggrund og trosretning.

BSE Begravelses Service samarbejder med skovbegravelse.nu, der et initiativ der skal give mulighed for at blive begravet i skoven. Da skovbegravelse er relativt nyt i Danmark, er der ikke så mange pladser endnu.

Gravstederne:

Enkeltplads-lang-stamme-trae.jpg

Skovgravpladserne er diskret afgrænset med for eksempel pæle eller sten, men fremstår ellers som en naturlig del af skoven. Selve træet som urnen sættes ned ved er markeret med et trænummer, så du som pårørende kan finde “dit” træ.

Der er flere forskellige typer gravsteder, afhængig af om du ønsker et enkelt- /dobbeltgravsted eller et familietræ.

Der er også mulighed for at sætte urnen anonymt i skovbegravelsespladsen.

BSE Begravelses Service hjælper dig med alle de praktiske foranstaltninger omkring valg og bestilling af plads på skovgravpladsen.

Du kan læse mere om skovbegravelse på skovbegravelse.nu


Skovbegravelse.nu har etableret den første private skovbegravelsesplads i Stensballegaards skov ved Horsens - men der er flere områder på vej.

 

• Clausholm (Randers)

• Havnø Lund (Hadsund)

• Ledreborg (Lejre)

• Saltø (Næstved)

• Selsø (Frederikssund)

• Petersgaard (Vordingborg)

• Trekantområdet

• Fyn

 

Andre læsere er også interesseret i askespredning