Vi tilbyder hjælp ved begravelse og bisættelse

Begravelses Service er din bedemand i forløbet

Hos Begravelses Service oplever vi ofte en forvirring omkring, hvad begreberne begravelse og bisættelse dækker over. Overordnet set er der tale, om afdøde skal begraves eller brændes.

Hvis afdøde ikke har taget stilling til, hvorvidt han eller hun skal brændes eller begraves, er det op til anmelder af dødsfaldet at træffe afgørelsen. Anmelder er den person, der kontakter og informerer sognet i den by, afdøde bor i. Samme person forpligter sig til at håndtere begravelsen eller bisættelsen i overensstemmelse med afdødes ønsker efter bedste evne.

Anmelder er oftest et nærtstående familiemedlem men kan også være en nær ven/kæreste, og det er som regel også den person, der tegner overfor Begravelses Service.

At se afdøde inden bisættelse eller begravelse

I gamle dage var der stærke traditioner for at våge over afdøde. Dette gav god mulighed for eftertænksomhed og afsked. I dag har mange samme behov for at tage en ordentlig afsked, men ikke alle er klar over, at der er mulighed for at sige farvel til afdøde inden afskedsceremonien. Det kan for eksempel foregå ved afhentningen eller i et kapel. Mange oplever, at en begravelse eller bisættelse bliver lettere, når de har set den afdøde hvile i kisten.

Medlem af folkekirken

Et af de mest hyppige spørgsmål, vi støder på, er, hvordan en borgerlig bisættelse eller begravelse afholdes, hvis afdøde ikke er medlem af Folkekirken. Hos os kalder vi dette ”Begravelse uden kirke”.

Hvis afdøde ikke er medlem af Folkekirken, afholder man ofte afskedsceremonien i et kapel. Man kan også afholde bisættelsen eller begravelsen privat, f.eks. i et forsamlingshus, i haven eller endda i skoven. Vi har aftaler med en række forskellige steder, hvor der kan afholdes bisættelse eller begravelse uden kirke og præst.

Hvis afdøde er medlem af Folkekirken, men pårørende ikke ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse, skal der foreligge en skriftlig anmodning herom fra de pårørende.

Ved en kirkelig bisættelse eller begravelse hjælper vores bedemænd med at arrangere et møde mellem præst og familie. Ved mødet med præsten aftales forløbet i kirken – herunder, præstens tale og hvilke salmer og sange, I ønsker.

Under og efter ceremonien

Normalvis varer en begravelse og bisættelse omkring 30 minutter i kirken. Det er en tradition (men ikke et krav), at pårørende minder afdøde ved enten at holde en mindetale eller lægge en rose eller personlig genstand på kisten.

Ved en begravelse følger de pårørende med præsten og kisten ud til kirkegården, hvor jordpåkastelsen foregår. Ved en bisættelse i kirken foregår jordpåkastelsen i kirken, hvorefter man tager afsked – enten ved at kisten bæres ud til f.eks. en rustvogn eller en motorcykel. Man kan også tage afsked i kirkerummet, hvorefter vores bedemænd og chauffører sørger for, at kisten hentes.

Efterfølgende afholdes der ofte et arrangement, hvor pårørende kan mødes til en såkaldt mindesammenkomst. En mindesammenkomst kan være mange ting, men formålet er at omgå og interagere med andre af afdødes bekendte. Det er en god måde at afslutte dagen på, og mange føler, det ligefrem er hyggeligt at minde afdøde i fællesskab.

Vi hjælper med at arrangere catering, booke en restauration, eller arrangere kørelejlighed for de pårørende, således at disse får muligheden for at samle sig. Kontakt Begravelses Service for at høre flere muligheder.

Bekendtgørelse af afskedsceremonien

Det er de pårørendes valg, hvorvidt de ønsker, at bisættelses- eller begravelsesceremonien bekendtgøres. Nogle foretrækker en stille og privat ceremoni, mens andre gerne vil have den offentliggjort. Det kan foregå ved at indrykke dødsannoncer i traditionelle aviser eller online medier, som f.eks. Facebook.

Vi hjælper gerne, hvis pårørende ønsker at indrykke dødsannoncer.

Begravelse uden Kirke

Som efterladt skal man tilgodese både afdødes og familiens ønsker. Som pårørende har man stort behov for en ordentlig begravelse eller bisættelse, uanset om afdøde var medlem af Folkekirken eller ej.

Vi hjælper med at arrangere afskeden, hvis afdøde eller pårørende ønsker det skal foregå uden for Folkekirkens regi.

Bededame og ceremonileder Ane Christensen fra kontoret i København hjælper jer med at tilrettelægge og gennemføre en unik afskedsceremoni for pårørende i København.

Begravelses Service kan stå for hele ceremonien - herunder tale, musik og afsked - eller blot støtte dig med de opgaver, du ikke selv magter i forbindelse med planlægning af begravelsen eller bisættelsen i København.

Du kan læse mere om begravelse uden kirke her.