Kontakt en bedemand døgnet rundt

HJÆLP VED ET DØDSFALD

Begravelses Service har en vagttelefon, der er bemandet døgnet rundt - også i weekend og helligdage.

Det betyder at kan ringe når som helst, når du har behov for hjælp eller brug for at træffe aftale om et møde.


Planlægning af begravelsen

Vi kan hjælpe med at arrangere lige præcis den afsked, der ønskes af den afdøde og af jer som efterladte.Vores begravelsesforretning har mange års erfaring med at arrangere begravelse, og vi står til rådighed uanset hvilken form for begravelse, der ønskes.

Har du brug for hjælp kan vi hjælpe, lige meget om der ønskes en begravelse i folkekirken, i andre trossamfund, efter andre skikke eller om det skal være en ateistisk/borgerlig begravelse uden kirke. Ud over de traditionelle bedemandsopgaver, tilbyder vi også professionel juridisk assistance i forhold til behandling af dødsboet i skifteretten.

En begravelse kan være svær at håndtere, når en nær ven eller familiemedlem afgår ved døden. Det er en periode, der er præget af sorg, usikkerhed og savn, og derfor kan det være uoverskueligt at arrangere en ordentlig afskedsceremoni. Begravelses Service hjælper familie, venner og pårørende med alt fra A-Z, så begravelsen forløber, som den skal. Det eneste du skal gøre er at kontakte os.

Vi tilbyder hjælp og assistance ved dødsfald samt ved arrangering af begravelse og bisættelse. Vi er kvalitetscertificeret og er specialiserede i at rådgive jer som efterladte, så I får mulighed for at sige farvel til jeres elskede på den helt rette måde.


Mød holdet bag Begravelses Service

Mød/kontakt hvert medlem af holdet hos Begravelses Service ved at klikke på deres billede.


 

Min Sidste Vilje

Udfyld dokumentet “Min Sidste Vilje” hos BSE Begravelses Service. Du kan udfylde dokumentet online eller kontakte os og få tilsendt “Min Sidste Vilje”

 

Begravelse med eller uden kirke

Men håbet og troen på, at afdøde nu er hos gud hjælper familie, venner og bekendte med at håndtere den sorg og afmagt, mange føler.

En begravelse uden kirke kan indeholde mange af de samme elementer, som en traditionel kirkelig ceremoni. Men ved en begravelse uden kirke for du selv mulighed for at sætte dit præg på afskeden. Det kan være i form af taler, musik, oplæsning af digte, eller hvad du selv mener giver mening. En begravelse uden kirke, kan afholdes fra et kapel, en privat adresse eller udendørs. En afdød kan begraves i kiste eller urne på en hvilken som helst kirkegård i Danmark, uanset om afdøde er medlem- eller udmeldt af Folkekirken.

Afdøde eller afdødes pårørende bestemmer selv om begravelsen skal foregå i kirken.

En traditionel kirkelig begravelse giver de pårørende en religiøs afsked, og ceremonien forkyndes af de kristne budskaber om håb, tro og opstandelse. Det er en afskedsceremoni, der har været benyttet siden Kristus efter sigende gik blandt de dødelige på jorden.En kirkelig begravelse indeholder også en bøn til gud, hvor man takker for det håb, mennesket har modtaget fra Jesus’ opstandelse. 

Samme bøn foretages ved en dåb, og dermed starter og slutter et kristent menneskes liv på jorden med et tak. Gennem salmer, taler og bøn bliver der sat ord på den sorg og det savn, pårørende føler, når én af deres kære forlader det jordiske liv.


Hvad gør jeg ved et dødsfald?

 
 

Vi er medlem af den
internationale brancheforening

Associate Member


Forskellen på begravelse og bisættelse

Afdødes pårørende er med til at udvælge de salmer, budskaber og tekster, der skal være med til at mindes den afdøde.Der udvælges traditionelt set tre salmer. Præsten holder en tale efter anden salme og fortæller ofte om afdødes liv, og hvordan vi skal huske og ære vedkommende. Hvis det er en kristelig begravelse eller bisættelse bliver der også dedikeret tid til livet efter døden. Ved begravelsens slutning synger man en sidste salme, inden kisten bæres ud. Kisten bæres ofte af nære pårørende. I gamle dage var det traditionelt set kun mænd der bar kisten, men nu om dage er det både mænd og kvinder.

Kisten bæres derefter ud til begravelsesstedet eller til rustvognen alt efter, om det er en begravelse eller bisættelse. Ved en traditionel begravelse er de pårørende med til at sænke kisten i jorden. Præsten kaster derefter jord på kisten tre gange med ordene: af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Ritualet kaldes jordpåkastelsen. Ved en bisættelse foregår jordpåskastelsen i kirken inden følget tager afsked med kisten.

En begravelse og en bisættelse og begge afskedsritualer. Det er en måde at sige farvel til ens kære, efter døden indtræffer. Forskellen på en begravelse og en bisættelse er, at en begravelse ender med kistenedsættelse (jordfæstelse) på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet og urnen med asken herefter kan nedsættes i jorden eller spredes over havet.

Begravelses- og bisættelsesritualet i Folkekirken

En begravelsesceremoni indledes ofte med et musikstykke, mens gæsterne indfinder sig i kirken/kapellet. Selvom det er en fælles begivenhed, er indledningen meget personlig. Det er forskelligt, hvordan man husker afdøde, og derfor får man tid til at mindes i fred. Derefter synges en salme i fællesskab, før præsten byder alle fremmødte velkommen i kirken.

Præsten indleder traditionelt vis med en bøn, der efterfølges af et budskab fra Biblen. 


Livet efter begravelsen

Hvis man ikke bryder sig om at tale med ens familie eller tætte venner, kan en terapeut eller sorggruppe være en mulighed. Terapeuter har ikke svært ved at tale om døden, og ofte kan de hjælpe med nogle af de stærke følelser, man bærer rundt på alene. Det samme gør sig gældende med sorggrupper. En sorggruppe er et fællesskab for personer, der alle har mistet en person, der stod dem nær. Her er der plads til at tale om alle de følelser, man oplever efter en begravelse.

Hverdagen efter begravelsen kan være fyldt med tomhed, afsavn og modløshed. Mange har svært ved at tale om døden og sætte ord på de følelser, der florerer i krop og sind. Især personer, med en tæt relation til afdøde har svært ved at håndtere tiden efter et tab. De oplever, at deres venner, familie og bekendte tager afstand, selvom den bedste hjælp ofte er mere omsorg og nærvær. Det kan være svært at tale med andre om de følelser, man går rundt med. Men ofte hjælper det at få sagt tingene højt.