Dødsfald i udlandet
Begravelses Service kan hjælpe, uanset om et dødsfald sker i Danmark eller i udlandet.
Når et dødsfald er indtruffet i udlandet, er det vigtigt at de pårørende, allerede fra starten får en professionel assistance. Begravelses Service hjælper med at skaffe overblikket, papirer der bliver brug for, muligheder for transport, valg af transportform, hvad der skal ske når afdøde ankommer til Danmark, samt mange øvrige formelle opgaver i forbindelse hermed.
I det tilfælde, hvor afdøde skal transporteres til udlandet, har Begravelses Service et bredt netværk, og samarbejder med landets ambassader. Dette sikrer, at transporten kan ske hurtigt, sikkert og frem for alt med respekt for de traditioner, du som pårørende måtte have.