Begravelses Service Professionel rådgivning ved livets afslutning

1mar/100

En billig begravelse kan blive en dyr løsning!

Inden man vælger at arrangere en billig begravelse og måske spare mindesammenkomsten væk, bør man  undersøge hvor meget afdøde efterlader sig, da det er afdødes bo, der skal betale begravelsesomkostningerne. Dødsboskifteloven åbner mulighed for at mindre dødsboer kan udleveres til den der står for begravelsen (kaldet anmelder) uden at vedkommende kommer til at hæfte for anden gæld end udgifterne til begravelsen. Grænsen for at dette er muligt er på kr. 36.000,- efter betaling af begravelseudgifter.

Det vil sige at hvis der f.eks. er kr. 50.000,- i afdødes bo og der er *begravelsesomkostninger for kr. 20.000,- vil der være en restværdi på kr. 30.000,- som vil tilfalde den person der står for begravelsen. Du kan læse mere om boudlæg efter §18 her og på vores hjemmeside.

* Begravelsesomkostninger dækker over bedemandens faktura, blomster, udgifter til gravsted, mindesammenkomst, evt. transport ved askespredning og andre udgifter, der kan relateres direkte til begravelsen.

Arkiveret under: Lovgivning, Tema Ingen kommentarer